ansvarligt spil

Ansvarligt spil

Her hos GodeCasinoer.dk gør vi alt, hvad vi kan, for at fremme ansvarligt spil. Vi bakker op om de initiativer til at befordre ansvarligt spil, der tages i online spillebranchen. Dem anmelder og omtaler vi gerne. Vi deler gerne ud af vores viden om ansvarligt spil. Vi vedligeholder nemlig internetsider som denne her. Herunder kan du som spiller orientere dig om, hvad du kan gøre mhp. at sikre, at du selv spiller ansvarligt.

Hvad er ansvarligt spil?

En fyldestgørende beskrivelse af, hvad ansvarligt spil er, ville nok være for lang til denne artikel. Men lad os begynde med at slå én ting fast, ét overordnet pejlemærke: Det skal være sjovt at spille!

Hvis du oplever, at du glæder dig til at spille, og at du nyder dit spil som en form for hyggelig afslapning, krydret med spænding – ja, så er det en god indikation på, at du sandsynligvis spiller ansvarligt. Spilleglæde er dog ikke alt.

Et andet helt grundlæggende, godt råd er nemlig: Spil kun for penge, du har råd til at tabe! Hvis du spiller med sund fornuft, hvis du bevidst sætter penge af til at spille for, og ikke overskrider dit spillebudget, og hvis du ikke føler dig fristet til at spille mere, end du på forhånd har besluttet, for at genvinde et tab – så gør du ganske mange gode ting, som kendetegner ansvarlige spillere.

Hvad så hvis…?

Der er visse aspekter af din spilleadfærd, som du kan holde øje med. Det er ting, som kan afsløre en tendens til at slække på det ansvarlige spil. Dem bør du “tage temperaturen på” med jævne mellemrum. Ændringer i din spilleadfærd kan optræde af mange forskellige årsager. Det kan eksempelvis være, at du simpelt hen bliver grebet af stemningen, spændingen, og glemmer tid, sted og budget.

Der er rigtig mange indikatorer på uhensigtsmæssig spilleadfærd, og vi påstår ikke, at den nedenstående liste er udtømmende. Men her er i hvert fald nogle tegn, du kan være opmærksom på hos dig selv:

Tegn på uhensigtsmæssig spilleadfærd

  • Oplever du, at du ender med at spille for flere penge, end du på forhånd har aftalt med dig selv?
  • Bliver du så grebet af spillet, at du træffer impulsive beslutninger frem for at bruge din sunde fornuft?
  • Spiller du mere eller oftere, end du egentlig har lyst til, for at opnå bestemte mål i spillet, fx at blive topscorer?
  • Oplever du, at du spiller, fordi du har lyst, eller fordi du føler et behov?
  • Tager du dig selv i at ærgre dig over forhastede beslutninger, du træffer i løbet af dit spil?
  • Sker det, at du spiller i længere tid, end du på forhånd havde planlagt?
  • Hvis du taber stort, spiller du så ekstra for at udligne det tabte med en mulig gevinst?
  • Spiller du for penge, du reelt ikke har råd til at tabe?
  • Spiller du for at afdrage gæld med en mulig gevinst?

Selvom du måske må indrømme, at du undtagelsesvis ser nogle af de ovenstående tegn hos dig selv, er det ikke nødvendigvis sikkert, at du behøver blive bekymret. Online spil er underholdende og medrivende. Det er ikke verdens undergang, at man i et øjebliks begejstring fyrer nogle få kroner af – for derefter at falde ned og genvinde fatningen.

Men hvis du gang på gang tager dig selv i at udvise ét eller flere af de nævnte adfærdsmønstre, bør du tage det alvorligt, forholde dig til det, og handle på det.

For spilafhængighed, også kaldet ludomani, er bredt anerkendt blandt eksperter og behandlere som en afhængighedstilstand, der kan være lige så alvorlig som fx alkoholisme. Der er ikke noget, man skal spøge med!

Hjælp at få

Heldigvis er der hjælp at hente for dig, der spiller online, og er mere eller mindre udfordret mht. at fastholde det ansvarlige spil. Nedenfor gennemgår vi ganske kort en række af de værktøjer, du kan benytte dig af til at sikre, at du spiller ansvarligt.

De fleste online casinoer tilbyder i dag diverse funktioner, som du kan aktivere for at lægge begrænsninger på dit spil. Det kan være alt lige fra selvudelukkelse i en periode til en simpel timer, du kan sætte til at logge dig ud efter fx to timers spil. Alle disse funktioner kan du læse mere om i detaljer andetsteds på godecasinoer.dk.

Forskellige online casinoer stiller forskellige funktioner til rådighed for deres spillere, så du er nødt til at sætte dig ind i, hvad netop dit favoritcasino tilbyder. Måske kan du blot med en simpel indstilling på din profil gøre noget godt for din spilleadfærd?

Vi vil også henvise til de følgende to hjemmesider, som Spillemyndigheden i Danmark står bag:

  • Stopspillet.dk er Spillemyndighedens hotline om spilafhængighed. Her kan du finde information og få råd og vejledning af faguddannet personale – i fuld fortrolighed.
  • Rofus.nu indeholder Spillemyndighedens register over spillere, der frivilligt har udelukket sig fra at spille. Også her behandles enhver henvendelse naturligvis fortroligt.

Her kan vi anbefale 2 steder, som har ekstra fokus på ansvarligt spil:

Unibet og Maria Casino har allerede værktøjer, som sikre at dit spil ikke løber løbsk. Eksempelvis de velkendte time-outs hvor du kan tage en pause på alt fra 24 timer og til et helt år.

Indbetalingsgrænser, omsætningsgrænser og tabsgrænser er andre funktioner, som de vinder stort på. Det ligger lidt i navnene, men betyder konkret du selv kan styre alt. Både hvor meget du indbetaler, hvornår du skal tage en slapper trods du vinder og hvor meget du kan tabe.

Du kan også sætte en reminder med hvor langtid du har spillet. Dette er en påmindelse, som du selv kan justere. Så notificerer den dig når du har spillet x-antal minutter eller timer i streg.

Og nu til det som de andre ikke har – og som vi mener er det rigtige skridt at gå!

Du kan kontakte deres kundeservice og bede dem om at fjerne muligheden for at du kan annullere dine udbetalinger.

Hvis du ikke bruger Trustly, og dermed ikke får dine gevinster straksoverført – men derimod f.eks. udbetaler gevinster til dit kreditkort, så kan det sagtens tage et par timer eller op til en hel dag før udbetalingen sendes afsted. I den tid kan det være fristende at annullere sine udbetalinger igen. For så kan man jo opsøge heldet en ekstra gang.

Kundeservice kan sende din henvendelse videre til en speciel afdeling med erfaring indenfor ansvarligt spil. Herefter ligges der en blokering på din konto, som gør at alle udbetalinger som du laver er låste. På den måde kan du stole på lander på din konto uden du selv kan påvirke noget.

Du vil altså på ingen måde have mulighed for at annullere dine udbetalinger og den feature kan vi kun bifalde! Bravo!!!

Vi bakker op, om ansvarligt spil

Ansvarligt spil er en ting vi går højt op i. For klart de fleste danskere er spil hygge og god tidsfordriv, men desværre kan det blive for meget for nogle spillere. Hvis dette er dig, eller en af dine bekendte, er der skridt du kan tage for at få hjælp. Inde på hjemmesiden www.stopspillet.dk er der både mulighed for at chatte og snakke med rådgivere, som kan hjælpe dig med hvad dit næste skridt skal være. Spillemyndigheden har lavet denne hjemmeside som en hjælpelinje til folk med spilafhængighed. Det er vigtigt at pointere, at alle samtaler med rådgivere er strengt fortrolige.

Alternativt er der hjemmesiden www.rofus.nu, hvor du ved at logge ind via NemID, kan udelukke dig selv fra at både oprette og spille på casinoer, både online og fysisk. Vi går meget op i ansvarligt spil, og opfordrer alle at spille med måde.